Stegt makrel med rygeost dressing

 
Klik for stort billede

Til 4 personer

Ingredienser

8 små makreller fileter

1 bakke små friske salater

1 øko citron

50 g parmesanost

50 g rygeost

100 g creme fraiche 18%

1 bdt purløg

50 g pinjekerner

olivenolie


Sådan gør du
  1. 1. Creme fraiche, rygeost og parmesanost røres sammen og smages til med salt, peber og lidt citronsaft

    2. Steg makrellerne på skinsiden i hed olie til de er helt sprøde og har en lille rå kerne i midten af kødet. Tag herefter makrellerne fra varmen og giv kødet salt, peber og godt med citronsaft. Når du steger makrel skal skindet holdes nede mod panden i 30 sec, ellers ”folder” det op og bliver ikke sprødt!

    3. Steg pinjekerner af på en tør pande.

    4. Hak purløg fint.

    5. Anret som vist på billedet og servere gerne et stykke godt brød til med olivenolie til at dyppe i.

 
Til denne ret anbefaler vinmenuen

 
Monte Velho Hvid 2013